ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER E-H

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt de gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

 

ENEBÆR

Hauberg: Eneber, Enneber, Juniperus, Enæbær, Roch holder, Rechholder, Juniperj, Enebær  – (Ene, Juniperus communis L.)

Ene, maj
Ene, juni
Ene, september

Enebær, syv eller ni, givet at spise paa fastende Mave styrker Hjernen, styrker Sanserne, bevogter Synet, renser Brystet, klarer Stemmen, uddriver Vinde, styrker Maven, bevirker Fordøjelse af Maden, opløser Resterne (?), hjælper mod Nyrenes Gift og Smerte og mod Paralysis, bryder Sten, varmer Knoglernes Marv, giver godt Aandedræt.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 130-131.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ERT [ÆRT]

Hauberg: Pisa – (Ært, Pisum sativum L.)

Ert er tør og varm, kogt og spist giver den god Fordøjelse og varmer Maven godt, men vogt dig for at spise den, hvis du har nogle Ulcera eller Byld, fordi den forøger Smerten, og spis den ikke under Aareladning, ej heller naar du lider af Øjensmerte, fordi den frembringer og forøger Varme og Betændelse og foraarsager svære Sting og tillader ikke, at den urene Vædske flyder fra Øjnene.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 76-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

FEBERNELLIKEROD [BENEDICTA RØD]

Hauberg: Benedicta Ruffa, Rød Benedicta – (Feber Nellikerod, Geum urbanum L.)

Febernellikerod, maj
Febernellikerod, juli

Benedicta er to Slags, nemlig hvid og rød, og begge er nyttige og gode, og først skal der tales om den røde Benedicta og om dens Dyd. Den kaldes Benedicta af den Grund, at den omdanner paa en god Maade al Drik, og den (Drik), som ikke har sin egen Dyd, omdanner og styrker den og bringer til god Lugt, hvis den bliver godt renset med rent Vand og lagt i Drik godt tildækket Dag og Nat. Ligeledes hvis nogen drikker en Drik af den, faar han paa den Dag en rød og smuk Lød. Ligeledes i hvilket Hus eller Kammer den bliver lagt, der kan ingen Frø eller Slange eller andet giftigt holde sig skjult, og hvis nogen daglig spiser af den, bliver han ej skadet af Parlysis.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 106-109.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

GALANGA

Hauberg: Galiga, Galliga, Galganum – (Galanga, Alpinia officinarum Hance)
(Galanga er en rod, der tilhører ingefærfamilien. Den stammer fra Asien)

 

Galanga er tør og varm og har disse Dyder: Første Dyd er, at hvis et Menneske aarelades og holder dens tyggede Rod i Munden, tvinger den det onde Blod til at udgaa af Legemet og tilbageholder ved sin Dyd det god Blod i Legemet. Anden Dyd er, at bliver den spist om Morgenen, uddriver den al Stank fra Tænder og Mund. Tredie Dyd er, at bliver den tygget med Vin og nedsvælget, styrker og varmer den i Maven. Fjerde Dyd er, at hvis et Menneske spiser den om Morgenen eller har den under Tungen, bliver alle Ord fra hans Mund Mennesker kærkomne. Femte Dyd er, at hvis nogen spiser den og tygger en Del af den i Munden og smør den om Tindingerne, den Dag smerter hans Hoved ikke. Sjette Dyd er, at hvis nogen spiser den Morgen eller Aften og holder den i Munden, naarsomhelst han har Samleje med en Kvinde, minster han ikke sine Kræfter, og hans Elskov behager Kvinder meget. Syvende Dyd er, at hvis nogen spiser den om Morgenen og drikker den med varm Vin, mister han den Dag ikke sin Lød. Ottende Dyd er, at hvis en Kvinde holder den tygget i Munden og har Samleje med en Mand, kan hun næppe undfange, men det bør ikke siges Kvinder.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.48-53.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

HAMP

Hauberg: Hampæ, Canapum, Canopum – (Hamp, Cannabis sativa L.)

Hamp, maj
Hamp, juni
Hamp, juli

Hamp er vaad og varm; kogt og spist uddriver den al Gift og uren Vædske fra Hjertet, og hvis den ogsaa raa bliver knust mellem Hænderne og smurt og bundet paa Slangebid, uddriver den kraftigt Slangegiften, og dette viser sig ved, at naar en Hjort bliver ramt af en Pil, løber den staks til Hamp og river dens Frø løs med sin Mund og lægger det i Saaret, og straks gaar Pilen ud, og den læges.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 78-79.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

HIRSE

Hauberg: Milium, Millium – (Hirse, Panicum miliaceum L.)

Hirse, juni
Hirse, juli
Hirse, august

Hirse er tør og kold; hvis den ofte bliver spist, kan den ikke i sig selv give god Fordøjelse, fordi den ikke har den Dyd at give Fordøjelse, men ligger i Maven som Bundfald; lad den ikke spises med nogen afførende Mad eller opvarmes med noget Fedtstof, fordi den i sig selv er ufordøjelig Mad.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 74-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

HVIDLØG

Hauberg: Allium, Huideløgh, Knoblauch, Alleum – (Hvidløg, Allium sativum L.)

Hvidløg, maj
Hvidløg, juni
Hvidløg, juli

Hvidløg er vaadt og varmt og har den Dyd, at hvis et Menneske spiser det om Morgenen, renser det Brystet og uddriver Flegma og tørrer onde Vædsker og gengiver Lyst til at spise, men hvis det bliver spist for rigeligt, skader det Øjnene meget. Ligeledes hvis Hvidløg bliver stødt med Vin og holdt i Munden og med Fingrene gnedet omkring Tænderne, uddriver det al [Lugt og Pusdannelse] og styrker og bringer Tandkødet i Orden.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 60-61.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)