ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER I-K

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

INGEFÆR

Hauberg: Ingefer, Ingeffer, Ingewer, Ingifer, Cinciber, Cjnciber, Zinciber, Gingiber – (Ingefær, Zingiber officinale Rosc.)

Ingefær er varm og vaad og har disse Dyder, at hvis den bliver spist om Morgenen, renser den Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes hvis den bliver spist om Morgenen, klarer den Øjnene og renser Flegma, og hvis den ofte bliver spist, bringer den den kolde Mave i Orden. Ligeledes spist med klar Vin uddriver den alle onde Vædsker af Brystet og gengiver Lyst til at spise. Ligeledes hvis den bliver spist stykkevis om Morgenen, fordøjer den godt den ufordøjede Føde i Maven og udfører den med Materia.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 52-53.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ISOP

Hauberg: Ysopus – (Isop, Hyssopus officinalis L.)

Isop er en god og nyttig Urt, som kogt i Vand og drukket renser Brystet og klarer Stemmen. Ligeledes hvis Isop bliver kogt med Vin, og dette Afkog blandes med Lud af godt renset Sæd, al blaalig Farve og Pletter af Spedalskhed, som kommer til Syne i Ansigtet, kan den fjerne ved sin Dyd, hvis det ofte bliver vasket dermed om Morgenen.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 84-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

JERNURT

Hauberg: Iserneharde, Werbena, Yern yrt, Verbena – (Jernurt, Verbena officinalis L)

Jernurt er en meget god Urt og forunderlig nyttig; enhver som drikker den kogt med Vin, han er den Dag sikker mod den faldende Syge. Ligeledes hvis nogen drikker den kogt med Vin daglig om Morgenen og forinden fremsiger tre Paternoster, bliver han uden Tvivl befriet for den faldende Syge. Ligeledes naar Jernurt bliver brændt (dvs. destilleret) i Ovn som Roser og dens Saft drypper i en Flaske og en Klud bliver dyppet og vaadgjort deri og bundet på Øjnene, læger den al Varme og Smerte.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.100-103.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KANEL

Hauberg: Caneell, Cannel, Cynamomum, Cinamomum, Cinomomum, Zinamomum, Kanelbark, Cynamomum, Kanel – (Kaneltræ, Cinnamomum Cassia Blume)
(Kanel dyrkes i det tropiske Asien)

Kanel er tør og varm og det er dens Dyd, at hvis den bliver spist om Morgenen, stiller den al Hoste og styrker Brystet og lindrer Hjernen, Hovedet og Øjnene og uddriver al Hæshed af Halsen ved sin Dyd.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 56-57.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KATOST

Hauberg: Kat osth, Kattosth, Malua, Popelæn – (Katost, Malva-Arter L. evt. også Malva borealis Wallm).

Katost er en temmelig høj Urt og har den Dyd, at hvis den bliver kogt med Smør tilsat og spist uden Brød, aabner den Maven godt og helbreder godt Mavens Forstoppelse. Ligeledes kogt med Vand og spist gavner den Kvinder, som ammer deres Børn, fordi den plejer at forøge deres Mælk. Ligeledes hvis den gives Kvæget at æde, forøger den Mælken rigeligt hos dem.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 122-123.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KORBENEDIKT [BENEDICTA HVID, BENEDIKTINERTIDSEL]

Hauberg: Med sikkerhed kan det ikke siges, hvilken Plante her er ment. Korbenedikt? hwidhe benedicta, hwidh benedicth, Benedicta alba – (Hvid Benedicta, Cnicus benedictus Gärtn.)

Hvid Benedicta har den Dyd, at hvis nogen angribes af akut (Feber), skal han tage den godt vasket og spise den fastende og fremsige tre Paternoster og tre Ave Maria, og han vil straks føle Lægedom. Ligeledes hvis den hvide Benedicta bliver lagt under hovedet paa en syg, uden at han ved det, som plages af akut (Feber), da vil Sveden straks gaa ud af hans Legeme, hvis han skal leve. Men hvis han skal dø, gaar ingen Sved fra ham, men han blegner straks; om dette taler Magister Galen og beskriver disse dødstegn; hvis den syge taler og raaber meget, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis han vender Øjnene til forskellige Steder og bider i Læberne, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis Øjnene svigter og bliver blege og falder til, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa den syges Næse foran bliver skarp og kold, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa Fødder og Skinneben er kolde, er dette ogsaa Dødens Tegn.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 108-111.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

 

KRANSBURRE [MARUBE] 

Hauberg: Blindenall, Blinde nelle, Gotz vergezze, Vinickrig, Marrabeum album, Marrubium album, Marubium, Marubium album – (Marube, Marrubium vulgare L)

Marube kogt med Vin og drukket varm om Morgenen forjager Stranguria og fremkalder Urinen. Ligeledes kogt med Eddike og tilsat en Skefuld Honning af Bikage og drukket varm fremkalder den Menstruum hos Kvinder. Ligeledes kogt med Eddike og Honning af Bikage og tilsat Bævergejl og drukket varm om Morgenen renser og uddriver den al Stank og Bundfald af Blæren.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 94-97.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KVAN [ANGELIKA]

Hauberg: Anglica, Angelik, Kvann, Hvann, Engelworcz, Angelica –  (Angelike,  Angelica Archangelica L.)

Angelike er en udmærket Rod; den hjælper den, som bærer den hos sig, meget mod Besværgelser og hjælper ogsaa, om den bliver spist om Morgenen mod Gift indtaget i Mad eller i Drik, fordi den udjager den ved sin Dyd. Ligeledes Angelike kogt i Vand og drukket varm om Morgenen renser al Brystets Vædske, fordi den er bitter og kraftig. Ligeledes stødt og kogt med Honning af Bikage hjælper den mod en gal Hunds Bid, hvis den bliver bundet paa Saaret. Ligeledes hjælper den spist om Morgenen mod Opkastning, fordi den holder denne tilbage ved sin Dyd.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s.110-113.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)