ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER O-R
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
OREGANO [VILD MERIAN]
Hauberg: Kongher, Tosten, Organum, Origanum – (Vild Merian, Origanum vulgare L.)
Vild Merian er en god Urt, som stødt med Vin og bundet om Menneskets Hoved mildner al Hovedets Smerte. Ligeledes naar man om Morgenen ofte lugter til den, styrker og letter den Hjernen. Ligeledes vild Merian kogt med Vin og drukket varm om Morgenen stiller al Slags Smerte og Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PEBER
Hauberg: Biber, Piper, Peber – (Pebertræ Piper nigrum L)
(Vokser i tropisk eller subtropisk klima)
Peber er tørt og varmt og har den Dyd, at hvis det bliver spist, udtørrer det Vædsker og fjerner al Gift fra Hjertet og varmer Maven godt, men skader Øjnene og forøger Hosten.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 58-59.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PEBERROD
Hauberg: Peber Rod, Rafanus Maior, Raphanus maior – (Peberrod, Nasturtium Armoracia Fr.)
Peberrod er vaad og varm og har den Dyd, at den spist om Morgenen på fastende Mave med Salt giver Varme og bevirker at Materia gaar ud. Ligeledes hvis Raphanus bliver skaaret i Stykker som et Æble og bestrøet med Salt i en Time, indtil den afgiver Vædske, og hvis det Vand bliver siet gennem en Klud og hældt i Ørene, borttager det al Døvhed, og dette bør gøres i tre Dage.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s, 70-71.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PERSILLE
Hauberg: Persilie, Persily, Petrocilium, Petrocillum, Petrosilia, Petroselium – (Persille, Petroselinum sativum Hoffm.)
Persille er vaad og kold og har saadan Dyd, at den ofte spist uddriver Stranguria og udfører Urinen. Ligeledes kogt med let Vin og drukket om Morgenen gavner den alle spedalske, og ligeledes spist om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 86-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PIMPINELLE
Hauberg: Bibe mella, Kier Qvessurt, Quessyrt, Pipenilla, Pipinella, Pimpinelle – (Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga L.)
Pimpinelle er en lille, god og nyttig Rod, thi den hjælper, naar den bliver spist hver Time, mod Hjertets Smerte og kogt i Vand og drukket om Morgenen, hjælper den mod Svaghed i Egnen om Hjertet. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod Løb af Blod, fordi den holder tilbage kraftigt. Ligeledes spist om Morgenen læger den Vattersot, fordi den udtørrer den ved sin Dyd. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod tør Hoste, som svækker Hjerte, Hoved og Bryst. Ligeledes den, hvis Mund altid løber i Vand, han bør altid tygge og spise den om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 112-115.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
POLEJ [POLEJMYNTE]
Hauberg: Bolegium, Polegium, Polley, Polej, Pullegium – (Polej Mynte, Mentha Pulegium L)
Polej er en god Urt, som, hvis den bliver knust med Olivenolie og Vin, læger og helbreder ethvert Bid af Slange eller gal Hund, naar en Klud er lagt paa, og stødt med Kildevand og bundet om Hovedet mildner og uddriver den Hovedets Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-101.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PORRE
Hauberg: Pulløg, Purløg, Purløgh, Lauch, Porrum – (Porre, Allium Porrum L.)
Porre er vaadt og varmt og har saadan Dyd, at hvis det raat bliver skaaret i Stykker og lagt i Vin og der heraf bliver spist, udjager og fordriver det al Usundhed og Urenhed. Ligeledes renser det Hovedet, hvis det raat bliver skaaret i Eddike, og naar der bliver spist heraf, bevirker det, at Flegma og Rheuma stiger ned fra Hovedet.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 64-67.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
ROE
Hauberg: Rowe, Rappa, Rapula – (Roe, Brassica Rapa L.)
Roe er varm og vaad; hvis den bliver kogt og spist, blødgør den alle haarde Vædsker i Brystet ved sin Dyd. Ligeledes hvis dens Afkog bliver drukket, stiller og læger den al Fordærvelse og Beskadiglse og tør Hoste. Ligeledes spist med Olivenolie eller andet Fedtstof bevirker den, at al ufordøjelig Mad fordøjes og uddriver mildt.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 72-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
ROSE
Hauberg: Rosa, Rose – (Rosa-Arter, særlig Rosa gallica L. og R. centifolia L., Kulturformer af den vilde Rose)
Rose er en ædel og nyttig Blomst og har en behagelig Lugt og har de Dyder, at dens Olie smurt om svage og opsvulmede Øjne nærved Hovedets Tindinger plejer at uddrive Stingene ved sin Dyd, og hvis en Klud bliver vædet i den og bundet om Hovedet, fjerner den al Smerte og bringer god Søvn. Ligeledes hvis en Klud bliver vædet i den og lagt paa Øjnene, uddriver den al Rødhed, hvis det bliver fortsat i to [Dage og Nætter]
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 80-81.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
RUDE
Hauberg: Rvta, Rutha, Ruta – (Rude, Ruta graveolens L.)
Rude er en ædel og nyttig Urt og har den Dyd, at den spist om Morgenen fordriver øjnenes Mørke og Taage. Ligeledes spist af Mænd formindsker Rude Kødets Lyst, og hos Kvinder forøger den Elskov. Ligeledes ofte spist om Morgenen tillader den ikke Spedalskhed at vokse i Mennesket. Ligeledes ofte spist lindrer den et tungt Hoved og renser Hjernen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 84-85.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
RÆDDIKE
Hauberg: Reddicke, Rafanus minor, Raphanus minor – (Ræddike, Raphanus sativus L.)
Ræddike har den Dyd, at hvis den bliver stødt og spist om Morgenen, bevirker den godt, at man kaster op og varmer Brystet og blødgør alle onde sammenløbne og koagulerede Vædsker og udrydder dem ved sin Bitterhed. Ligeledes hvis den bliver skaaret i Stykker og blandet med Havre og bestrøet med Salt og givet en Hest eller et andet Dyr at spise, dør Ormene straks, hvis der er nogle i Maven, og dette skal gøres om Aftenen og om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 70-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
RØDLØG
Hauberg: Røøløg, Zwifeln, Cepa, Cepe – (Rødløg, Allium Cepa L.)
Rødløg er vaadt og varmt; hvis det bliver spist om Morgenen med Salt, trækker det alle Vædsker til sig og fører dem ud og blødgør Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes giver Rødløg kogt og spist god Fordøjelse og Materia, men spist raat forvirrer det Øjnene meget.
(KIlde:Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum s. 62-65.
Oversat fra latin af Poul Lauberg.)
RØLLIKE
Hauberg: Rølicke, Garbe, Millefolium – (Røllike, Achillea Millefolium L.)
Røllike har den Dyd, at hvis den bliver stødt med Æggehvide og tilsat lidt Honning og bundet paa et Saar, renser den al Urenhed og mildner Stingene. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vin og drukket om Morgenen, mildner den Paralysis indvendig. Ligeledes hvis den bliver kogt med sit Frø, idet Bævergejl og Eddike bliver tilsat, og drukket om Morgenen, mildner og standser den Blodløb.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 102-105.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)