ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER A-D

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt de gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

AGERMÅNE

Hauberg: Agrimonia – (Agermaane, Agrimonia Eupatoria L.)

Agermåne, maj
Agermåne, maj
Agermåne, juni
Agermåne, juni
Agermåne, juli
Agermåne, juli

Agermaane er en god og nyttig Urt; hvis den bliver kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen, borttager den alle Blegner inden i Legemet. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og Hovedet derefter bliver vasket om Morgenen, uddriver og renser den al Skab og Urenhed. Ligeledes kogt med Vand og drukket mildner og letter den Brystets Smerte.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 126-129.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ALANT

Hauberg: Holsurt, Holsørt, Elena campana, Enula campana – (Alant,  Inula Helenium L.)

Alant, maj
Alant, maj
Alant, juni
Alant, juni
Alant, august

Alant hvis den bliver renset og kogt og skaaret i Stykker og lagt i Øl eller Vin, og hvis den herefter bliver drukket, letter den Stemmen og klarer Øjnene. LIgeledes naar den ofte bliver spist, beroliger og stiller den Kødets Lyst.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.68-69.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

AMBRA

Hauberg: Garthagen, Stallworcz, Abrotanum – (Ambra, Artemisia Abrotanum L.)

Ambra, juni
Ambra, juli
Ambra, august

Ambra er en ædel, vellugtende Urt, som, hvis den bliver kogt tre Gange med Vin og drukket varm om Morgenen, opløser, hvad der ved Fald eller Slag indvendig i Mennesket gennem den usunde Vædske er heftet til noget andet, og uddriver urene Vædsker. Ligeledes har den den Dyd, at hvis et Menneske pludselig mister Stemmen og ikke kan tale, hvilket kommer af en eller anden Opblæsning af Lungen, hvilket indtræffer af hurtig Løb eller af Træthed indvendig, da skal han drikke Ambra kogt med Honning og varm.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 96-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ANGELIKA [KVAN]

Hauberg: Anglica, Angelik, Kvann, Hvann, Engelworcz, Angelica –  (Angelike,  Angelica Archangelica L.)

Angelika [kvan], begyndelsen af juni
Angelika [kvan], midten af juni
Angelika [kvan], juli

Angelike er en udmærket Rod; den hjælper den, som bærer den hos sig, meget mod Besværgelser og hjælper ogsaa, om den bliver spist om Morgenen mod Gift indtaget i Mad eller i Drik, fordi den udjager den ved sin Dyd. Ligeledes Angelike kogt i Vand og drukket varm om Morgenen renser al Brystets Vædske, fordi den er bitter og kraftig. Ligeledes stødt og kogt med Honning af Bikage hjælper den mod en gal Hunds Bid, hvis den bliver bundet paa Saaret. Ligeledes hjælper den spist om Morgenen mod Opkastning, fordi den holder denne tilbage ved sin Dyd.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 110-113.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KORBENEDIKT [BENEDIKTINERTIDSEL]

Hauberg: Med sikkerhed kan det ikke siges, hvilken Plante her er ment. Korbenedikt? hwidhe benedicta, hwidh benedicth, Benedicta alba – (Hvid Benedicta, Cnicus benedictus Gärtn.)

Korbenedikt [benediktinertidsel], maj
Korbenedikt [benediktinertidsel], juni
Korbenedikt [benediktinertidsel], juli

Hvid Benedicta har den Dyd, at hvis nogen angribes af akut (Feber), skal han tage den godt vasket og spise den fastende og fremsige tre Paternoster og tre Ave Maria, og han vil straks føle Lægedom. Ligeledes hvis den hvide Benedicta bliver lagt under hovedet paa en syg, uden at han ved det, som plages af akut (Feber), da vil Sveden straks gaa ud af hans Legeme, hvis han skal leve. Men hvis han skal dø, gaar ingen Sved fra ham, men han blegner straks; om dette taler Magister Galen og beskriver disse dødstegn; hvis den syge taler og raaber meget, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis han vender Øjnene til forskellige Steder og bider i Læberne, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis Øjnene svigter og bliver blege og falder til, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa den syges Næse foran bliver skarp og kold, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa Fødder og Skinneben er kolde, er dette ogsaa Dødens Tegn.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 108-111.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

BENEDICTA RØD [FEBERNELLIKEROD]

Hauberg: Benedicta Ruffa, Rød Benedicta – (Feber Nellikerod, Geum urbanum L.)

(

Febernellikerod, maj
Febernellikerod, juli

Benedicta er to Slags, nemlig hvid og rød, og begge er nyttige og gode, og først skal der tales om den røde Benedicta og om dens Dyd. Den kaldes Benedicta af den Grund, at den omdanner paa en god Maade al Drik, og den (Drik), som ikke har sin egen Dyd, omdanner og styrker den og bringer til god Lugt, hvis den bliver godt renset med rent Vand og lagt i Drik godt tildækket Dag og Nat. Ligeledes hvis nogen drikker en Drik af den, faar han paa den Dag en rød og smuk Lød. Ligeledes i hvilket Hus eller Kammer den bliver lagt, der kan ingen Frø eller Slange eller andet giftigt holde sig skjult, og hvis nogen daglig spiser af den, bliver han ej skadet af Parlysis.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 106-109.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

BETONIE

Hauberg: Bethonica, Betonia, Betunica, Iordhumble, Iorhommell, Betonica – (Betonie, Betonica officinalis L.)

Betonie, maj
Betonie, juni
Betonie, juli

Betonie er en nyttig Rod; hvis den bliver kogt med god Vin og drukket om Morgenen, udtørrer og uddriver den ethvert Feberanfald. Ligeledes stødt med Vin og tilsat Æggehvide og lagt på Saar  med en Klud læger den forunderligt. Ligeledes stødt for sig selv eller pulveriseret og lagt på Saaret eller strøet i tillader den ikke, at det bløder. Ligeleds hvis den bliver stødt med Vin og bundet paa et Saar, uddriver den det raadne Kød deraf og lader det ikke vokse. Ligeledes kogt med god Eddike, og hvis Hovedet bliver vasket med det, mildner den al  Hovedets Smerte og bringer det godt i Orden.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 114-117.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

BRANDBÆGER

Hauberg: Senetheon, Zeniceon, Seniteon, Brandbæger – (Almindelig Brandbæger, Senecio vulgaris L.)

Brandbæger er en god Urt, som kogt med Bævergejl og drukket varm mildner Paralysis indvendig i Menneskets Legeme. Ligeledes Brandbæger kogt med Eddike, og hvis det skabede Hoved bliver vasket varmt dermed, uddriver den kraftigt al Urenhed. Ligeledes kogt med Vin og drukket varm om Morgenen blødgør den alle Pustulae indvendig i Legemet og uddriver Ulcera.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 94-95.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

BYNKE

Hauberg: Arthemesia, Arthimesie, Arthymesia, Artimesia, Beypoz, Buckel, Bynck, Arthimesia, Bynke – (Graabynke, Artemisia vulgaris L.)

Bynke, maj
Bynke, juni
Bynke, juli

Bynke har Navn efter Arte[mis], fordi Urternes Egenskaber og Dyder er opfundne af hende, og har den Dyd, at hvis et Mennesker [faar] Hovedpine, bør han grave den op og vaske den godt og skære den i Stykker og afkoge den med Vin eller Eddike i en god Dagtime med Roden og derefter si den gennem en Klud og dermed vaske Hovedet saa varmt, han kan taale det. Herefter bør han binde om Hovedet med en Klud og lægge sig til Sengs en Time, indtil Sveden gaar ud af ham, og dette skal han gøre tre eller fire Dage, og saa vil han være rask. Ligeledes hvis en Kvinde ikke kan føde, bør hun koge den med Eddike og støde den godt og si den gennem en Klud og opbevare den i en ren Krukke, indtil den er renset, og derefter skal hun drikke den varm, og hun vil hurtigt føde. Ligeledes hvis en Kvinde efter Fødsel pines af svære Sting omkring Navlen, bør hun afkoge den i Vand og støde den og binde den med en Klud varmt paa Navlen i en Dagtime, og den vil mildne Smerten (urigt Varmen), Ligeledes fordriver enhver, der i Feberanfald drikker den kogt og varm, straks kraftigt Febrene.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 88-91.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

BØNNE

Hauberg: Bøn, Hestebønne, Faba – (Bønne, Vicia Faba L.)

Hestebønne, juli
Hestebønne, juli
Hestebønne, august

Bønne er vaad og varm; kogt og godt renset gennem en Sigte og siet og derefter gjort til Vælling med Gedemælk og spist renser den al Mavens Daarlighed og medfører god Sundhedstilstand og bringer let Søvn.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 78-79.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)