HENRIK HARPESTRENG
er den første danske læge, vi kender navnet på.
DETTE VED VI OM HENRIK HARPESTRENG
Harpestreng døde d. 2. april 1244. Det fremgår af Roskilde Gavebog. Originalen brændte ganske vist ved Københavns brand i 1728, men den er bevaret i afskrift.
I Roskilde Gavebog står Harpestreng endvidere omtalt som magister og som kannik i Roskilde.
DETTE VED VI IKKE OM HENRIK HARPESTRENG
Vi ved ikke, hvornår eller hvor Harpestreng er født, ligesom vi heller ikke kender hans slægt.
Hvor han har erhvervet sig sin viden, vides heller ikke.
Hvorfor eller hvornår han har fået tilnavnet Harpestreng, er også ukendt.
Det vides ikke, hvor han er begravet.
TEORIER OG GISNINGER
Meget er aldrig blevet skrevet op, og meget er gået tabt i århundredernes løb. Det levner plads til teorier og gisninger.
Fødested?
Ud fra sproglige analyser af håndskrifterne gætter forskerne både på Jylland, Sønderjylland og Sjælland som Harpestrengs fødested. Men vi ved det ikke.
Uddannelse?
Da Harpestrengs magistertitel viser hen til en høj uddannelse, og da Danmark ikke havde noget universitet før 1479, tyder det på, at Harpestreng har studeret i udlandet.
Han kan have studeret i Paris, idet der fra sidste halvdel af 1100-tallet eksisterer et Pariserhåndskrift af en Henricus Dacus, som menes at være identisk med Henrik Harpestreng.
Harpestreng kan også have studeret i Salerno i Syditalien, hvor der lå en meget anerkendt medicinsk skole.
Han kan have studeret begge steder.
Heller ikkke dette vides med sikkerhed.
Livlæge?
Mange ynder at skrive, at Harpestreng var Erik Plovpennings (1216/1241-1250) livlæge. Erik Plovpenning blev konge i 1241, og Harpestreng døde i 1244. 2 gange i sine sidste 3 leveår årelod Harpestreng Erik Plovpenning. Om det gør Harpestreng til livlæge må stå hen i det uvisse.
Gravskrift?
Der findes 2 forskellige versioner af Harpestrengs gravskrift. En fra 1740 hvor Harpestreng bl.a. omtaler sin egen dødsdato og sin velgørenhed over for kirken efter sin død. Denne version anser forskerne for tvivlsom.
En anden version er en afskrift af et håndskrift, der gik tabt ved Københavns brand i 1728 (Sorø-håndskriftet). Denne version, som kan ses under håndskrifter, fæster forskerne mere lid til.
