ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER L-N

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

LAURBÆRTRÆ

Hauberg: Lauer Beer, Lauerber, Laurber, Lawer Beer, Lawerber, Lauribrato, Lauribata, Lauribacho, Lauribaca, Lauribacca, Laurbær – (Laurbærtræ, Laurus nobilis L.)

Laurbær er vaad og varm og hvis den bliver stødt med Salt og drukket med varm Vin, fjerner den al Gift fra Hjertet og uddriver ligeledes kraftigt kolde Febre og hidfører god sved.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 128-129.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

MALURT

Hauberg: Malwrt, Wermut, Absintheum, Absinteum, Absinthyum, Absinthium – (Malurt, Artemisia Absinthium L.)

Malurt kogt med Gedemælk eller Valle og drukket om Morgenen renser paa forunderlig Maade Maven og uddriver al Raaddenskab og onde Vædsker. Ligeledes kogt med Vin og stødt og draget gennem Næsen renser den Hovedet godt og bevirker, at Cholera forsvinder. Ligeledes Bynke kogt og siet gennem en Klud og afkølet og drukket om Morgenen fjerner Lystens Begær.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 90-93. Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

MARUBE [KRANSBURRE]

Hauberg: Blindenall, Blinde nelle, Gotz vergezze, Vinickrig, Marrabeum album, Marrubium album, Marubium, Marubium album – (Marube, Marrubium vulgare L)

Marube kogt med Vin og drukket varm om Morgenen forjager Stranguria og fremkalder Urinen. Ligeledes kogt med Eddike og tilsat en Skefuld Honning af Bikage og drukket varm fremkalder den Menstruum hos Kvinder. Ligeledes kogt med Eddike og Honning af Bikage og tilsat Bævergejl og drukket varm om Morgenen renser og uddriver den al Stank og Bundfald af Blæren.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 94-97.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

MORGENFRUE 

Hauberg: Morgenfro, Morgenfrwe, Ringel plum, Solsequium – (Morgenfrue, Calendula officinalis L.)

Morgenfrue er en høj Urt og har gule Blomster, som følger Solens Lys; hvis den bliver kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen, uddriver den ved sin Dyd alle Smerter i Brystet eller Trykken i Hjertet og andre indre Ansamlinger. Ligeledes hvis den bliver kogt i Vand og drukket under Feberanfald, gør den det samme.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 102-103.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

MUSKAT

Hauberg: Muskat, Muskatt, Muskattenn,  Nux Muscata, Muscatum, Muskat – (Muskatnødtræ, Myristica fragrans Houtt)
(Muskatnød stammer fra muskatnødtræet og dyrkes i troperne)

Muskat er vaad og varm og har den Dyd, at hvis den bliver spist om Morgenen, styrker den Hovedet som af for meget Udsvævelse og Drik er medtaget og svækket. Ligeledes hvis den om Morgenen bliver blandet med Salt og spist, styrker den Hjertet, som er svækket af en eller anden Skræk, og uddriver Frygt fra Hjertet, og hvis den bliver spist om Morgenen, tillader den ikke nogen Stank at komme ind i Hovedet og uddriver den ved sin Dyd. Og Muskatblommer blandet med Vin styrker meget det elskende Hjerte, hvis de bliver spist.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 54-55.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

MYNTE

Hauberg: Myntte, Myntthe, Mønte, Mynczze, Menta – (Mynte, Mentha-Arter L.) (Da Arterne ofte er meget vanskelige at skelne fra hinanden, kan en enkelt ikke paapeges. Fra gammel Tid har f.Eks. Krusemynte, Mentha crispa L. været meget anvendt i Lægekunsten.)

Mynte er en høj Urt og har en god Lugt og har den Dyd, at enhver, der drikker den kogt med Vin, han kan den Dag ikke blive beruset af nogen Drik. Ligeledes hvis den bliver lagt ved Klæder i en Kiste, tillader den ikke, at de fortæres af Møl. Ligeledes spist eller drukket om Morgenen fornyer den alt i Menneskets indre Dele og uddriver fuldstændig Pusdannelse. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og siet gennem en Klud og drukket om Morgenen, stiller den al Begær. Ligeledes hvis den bliver spist om Morgenen, uddriver den al Mundens Stank, og [hvis] den bliver lagt ved Oste, hindrer den i et Aar, at de raadner.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 124-125.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

NELLIKE 

Hauberg: Neglich, Negligke, Nelicken, Nillicke, Kariofilus, Gariofilus, Nellike – (Kryddernelliketræ, Eugenia caryophyllata Thun.)

Nellike er varm og tør; hvis den bliver spist om Morgenen, styrker den Hjernen og uddriver ond Stank af Hovedet. Ligeledes hvis den bliver tygget med Vin, letter den Stemmen og driver kraftigt al Mundens Stank.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s.56-57.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

NÆLDE 

Hauberg: Nald, smaa Neller, Vrtica minor, Wrtica minor, Vrtica, Nælde – (Brændenælde, Urtica urens L.)

Nælde, som kaldes den lille, kogt med Eddike og spist uden Salt renser al Mavens Vædske og dræber Orme sammesteds, hvilke Orme er Maven meget skadelige, hvis de vokser i Mængde, hvilket sker ved at spise umoden Frugt. Ligeledes hvis Nælde bliver stødt med Salt og Æggeblomme og Hønsefedt og Menneskets Legeme bliver indgnedet dermed i Badet, bevirker den at al Skab fortrænges, hvis det bliver fortsat i tre Dage.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.92-95.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)